Pressemeddelelse juni 2022

LAND DANS på tur rundt i Danmark, d. 5-7 juli til Stevns og Bornholm
Stevns
5.7 Højerup Gamle Kirke, Stevns
Bornholm
7.7. Hammershus Slotsruin

LAND DANS invitere dig til at opleve Danmarks smukke landskaber og historiske ruiner, i selskab med dansere og musikere.
Tag med os på rejse ud i naturen, hvor levende musik og dans er inspireret af omgivelserne.
LAND DANS er en poetisk genopdagelse af danske landskaber gennem enkle virkemidler, musik og bevægelse. Musikerne Søren Hammerlund på gamle nordiske instrumenter og Andy Benz på kontrabas spiller live, i dialog med dansere og performere. Kunstnerne arbejder med improvisation, og udforsker hvordan vores menneskekroppe har forbindelse til naturens elementer, til fortidens historier, og måske fremtidens, en refleksion over sammenhængen mellem vores indre natur og vores terræn.

LAND DANS bevæger sig rundt på de danske øer, til stenalderens gravhøje på Langeland, ruiner af middelalderborge på Sjælland og Bornholm, et gammelt fyrtårn på kanten af Vesterhavet, en halvt begravet kirke i Skagen, en kirkegård der faldt ud over Stevns Klint, og et munkekloster ved Esrum Sø.

Besøgende til LAND DANS inviteres til at bevæge sig frit rundt i landskabet, der er gratis adgang, og alle aldre er velkomne, varighed ca 40min.

Vi opfordrer interesserede til at tage cyklen, eller vandreskoene, tag måske en madkurv med, og nyd eftermiddagen i den smukke natur og landskabernes historie.

LAND DANS i juli
Tirsdag d. 5.7. kl 16 og kl 17 Højerup Gamle Kirke, Stevns
Torsdag d. 7.7. kl 15 og kl 16 Hammershus Slotsruin, Bornholm

LAND DANS på facebook

LAND DANS er på tur i Danmark i forår og sommer 2022, fra Bagenkop til Tønder, Lønstrup, Skagen, Stevns og Bornholm, se alle steder og datoer her.
Med tak til Statens Kunstfond.

Kontakt Copenhagen Dream House info@copenhagendreamhouse.com tel. +45 40 82 30 33

Land Dans trailer

Medvirkende
Andy Benz, dansk kontrabassolist, komponist og producer. Han skaber musik til danseforestillinger, teaterstykker, installationer, og film- og tv.
Agostina Albornoz, danser og performer fra Argentina, med rødder i afro-latin kultur, udforsker hun teater fra et antropologisk og psyko-magisk perspektiv.
Marie-Louise Schelde Handberg, dansk danser og performer, med en baggrund i scenekunst og teater, arbejder hun med improvisation i relation til vores omgivelser, og som komponist og sanger.
Rossella De Rosa, cirkusartist og danser fra Napoli, hun er trapez kunstner, og udforsker koreografi og bevægelse med inspiration fra butho og moderne dans.
Antonio Buono, italiensk skuespiller og performer. Med en baggrund i Commedia del Arte, arbejder han med teaterforestillinger, ny-cirkus og dans.
Søren Hammerlund, dansk musiker og komponist, spiller på gamle nordiske instrumenter og turnerer internationalt, bl.a. nyskabende folkemusikgrupper Virelai og Asynje.
Pipaluk, dansk koreograf og iscenesætter, hun arbejder med sted-specifik og udendørs dans og forestillinger, i 2022 med fokus på de danske øers natur og historie.
Tommy Holbech, kostumedesign

PRESSEFOTOS :

Land Dans, foto Aitor Arruti
Land Dans, Stevns Klint, foto Aitor Arruti
Land Dans, Gl. Højerup Kirke, Stevns, foto Aitor Arruti
Land Dans, Hammershus, foto Aitor Arruti
Land Dans, Hammershus, foto Aitor Arruti
Land Dans, foto Aitor Arruti
Land Dans, foto Aitor Arruti